Fem fejl med eksponering og skarphed, og hvordan du undgår dem

Fejl 1: Du lader kameraet gætte i skiftende lys

Den mest almindelige fejl, jeg ser hos nye kursister, er automatisk eksponering i et lys, der ændrer sig under optagelsen. I disse uger står solen lavt, og skyerne trækker hurtigt forbi. Kameraet retter sig efter hver ændring, og resultatet er et billede, der pumper op og ned, mens personen står stille.

Løsningen er at vælge eksponeringen selv og holde den. Find en værdi, der passer til scenen som helhed, og lås blænde, lukkertid og ISO, før du trykker optag. Så er det dig, der bestemmer, hvornår billedet må blive mørkere, og ikke kameraets automatik.

Øv dig ved at optage den samme uklippede række af to minutter, først i automatik og derefter med låste værdier. Se begge klip efter hinanden. Forskellen er svær at overse, og den lærer dig mere end en lang forklaring.

• Lås værdierne, før du optager
• Vælg eksponering efter scenen som helhed
• Sammenlign automatik og manuel på samme motiv

Fejl 2: Du bruger ISO som en nem løsning

Når billedet er for mørkt, er det fristende at skrue op for ISO, og det er ofte det første, begyndere gør. Men høj ISO giver støj, især i de mørke partier, og den støj kan ikke fjernes ordentligt bagefter. Støjen bliver tydelig netop i de efterårsscener, hvor skyggerne fylder meget.

Vælg i stedet rækkefølgen bevidst. Start med lukkertiden, som bør hænge sammen med din billedhastighed. Åbn derefter blænden, så meget motivet tåler uden at miste den dybde, du skal bruge. Rør først ISO til sidst, og hæv den kun så meget, som der er brug for.

Notér den højeste ISO, du synes er acceptabel på dit eget kamera. Tag testen i et mørkt rum, og se resultatet på en stor skærm. Så har du et konkret tal at forholde dig til, næste gang lyset falder.

• Lukkertid først, så blænde, ISO til sidst
• Find dit eget kameras grænse for støj

Fejl 3: Du vælger blænde uden at tænke på skarphed

Mange åbner blænden helt for at få den bløde baggrund, de har set i andres billeder. Resultatet er ofte, at kun en smal strimmel af ansigtet er skarp, og øjnene falder lige uden for. Ved et interview med en person, der bevæger sig lidt, bliver det hurtigt et problem.

Luk blænden en smule, og tjek skarpheden på det sted, der betyder mest, nemlig øjet nærmest kameraet. Husk også, at skarphedsdybden ændrer sig med afstanden og brændvidden, så en indstilling, der virkede på tre meters afstand, virker ikke nødvendigvis på halvanden.

En enkel øvelse er at stille tre personer i række i forskellig afstand og optage med flere blændeværdier. Se bagefter, hvor mange der er skarpe. Du får en fornemmelse for dybden, som ingen tabel kan give dig.

• Tjek skarpheden på øjet, ikke på hele ansigtet
• Luk blænden lidt, hvis personen bevæger sig

Fejl 4: Du stoler på den lille skærm

Kameraets skærm er lille, lyser kraftigt og ser næsten altid bedre ud end virkeligheden. Billeder, der virker skarpe og passende lyse ude i marken, viser sig derhjemme at være bløde eller for mørke. Det gælder især i udendørs lys, hvor skærmen er svær at aflæse.

Brug i stedet de hjælpemidler, kameraet allerede har. Forstør billedet ved manuel fokus, så du kan se detaljerne, og slå markering af overeksponering til, så du ser, hvor lyset brænder ud. Et histogram fortæller dig, om du har gemt noget i de yderste toner.

Gør det til en vane at kontrollere et optaget klip på en større skærm, før du pakker sammen. Det tager få minutter, og det sparer dig for at tage turen en gang til.

• Forstør billedet ved manuel fokus
• Brug overeksponeringsmarkering og histogram
• Se klippet på en større skærm, før du afslutter

Fejl 5: Du ændrer indstillinger midt i en optagelse

Skifter du blænde eller ISO, mens kameraet optager, ser man ændringen som et hop eller et blink i billedet. Det er svært at klippe omkring, og det virker uprofessionelt, selv når selve motivet er godt. Begyndere gør det ofte, fordi de opdager for sent, at lyset har ændret sig.

Tag en pause, når lyset ændrer sig mærkbart. Stop optagelsen, justér, og start forfra med en ny klapperlyd eller en kort markering, så du kan finde stedet igen. Det er bedre at have to rene klip end ét, der kræver rettelser.

Hvis du ved, at lyset vil ændre sig, så planlæg efter det. Del optagelsen op i kortere dele, og skriv eksponeringsværdierne ned i din shotliste. Så ved du bagefter, hvorfor to klip ser forskellige ud, og hvad du skal ændre næste gang.

• Stop, justér og start forfra ved lysskift
• Skriv værdierne ned i shotlisten

Sådan bygger du en vane, der holder

Fejlene har noget til fælles: de opstår, når du skynder dig. En fast rutine før hver optagelse fjerner de fleste af dem. Kig på lyset, vælg lukkertid, find blænde, justér ISO, kontrollér fokus og se på histogrammet. Seks korte trin, som du kan lære udenad på en uge.

Skriv rutinen på et kort, og tag det med. Første gang føles det omstændeligt, men efter ti optagelser går det af sig selv. I de kommende uger, hvor dagene bliver kortere, får du rig lejlighed til at øve dig i lys, der skifter hurtigt.

Evaluér dig selv bagefter. Hvilken fejl lavede du oftest? Skriv den ned, og læg særlig vægt på den næste gang. Fremgang kommer sjældent af store spring, men af at rette den samme lille ting igen og igen.

• Seks trin: lys, tid, blænde, ISO, fokus, histogram
• Skriv din hyppigste fejl ned efter hver optagelse

Eksponering og skarphed handler mindre om dyrt udstyr og mere om faste vaner. Lås dine værdier, vælg i den rigtige rækkefølge, kontrollér skarpheden på øjet og ændr ikke noget midt i en optagelse. Prøv hver fejl af i øvelser, før du står i en rigtig situation, og skriv dine erfaringer ned, så du lærer af dem og ikke gentager dem.