Udstyr og metode til interviewdækning, der kan klippes

Det grundlæggende udstyr til et interview

Når vi øver interviewdækning på peluxiva, starter vi med en bevidst lille værktøjskasse. Et stativ med en jævn fluidhoved, et kamera med manuel styring af blænde og lukkertid, en enkelt lyskilde med blød diffusion og en reflektor i hvid eller sølv. Mere skal der ikke til, for at du kan lære, hvad dækning egentlig handler om.

Grunden til den afgrænsning er enkel. Hver ekstra ting på sættet er et valg mere, du skal træffe, mens en person sidder foran dig og venter. Begynder du med få redskaber, lærer du at se på ansigtet, baggrunden og lyset i stedet for at kæmpe med udstyret.

Som underviser i kamerabevægelse kigger jeg især på stativet. Et ustabilt stativ koster mere i klippet end et billigt objektiv, fordi små rystelser og skæve horisonter ikke kan rettes op bagefter uden at beskære billedet.

• Stativ med fluidhoved og libelle
• Kamera med manuel eksponering og manuelt fokus
• En blød lyskilde og en reflektor
• Hovedtelefoner til at lytte til lyden under optagelsen

Opstilling: afstand, højde og baggrund

Vi placerer den interviewede et stykke foran baggrunden, ikke op ad væggen. Afstanden giver dybde og gør, at lyset på personen kan styres uafhængigt af lyset bagved. Kameraet står i øjenhøjde eller en smule under, så personen ikke ser ned i linsen eller virker lille i billedet.

Efter opstillingen tjekker vi billedet i søgeren med en fast rutine: plads over hovedet, plads i den retning personen kigger, og ingen genstande, der vokser ud af skuldrene. Rutinen tager under et minut, når den sidder, og den fanger de fejl, der ellers først opdages i klipperummet.

Du øver den samme opstilling flere gange med forskellige rum. Et køkken, en stue og et kontor giver hver deres udfordringer med vinduer, lofthøjde og baggrundsstøj, og du lærer hurtigt, at ingen opstilling kan kopieres uændret.

Lyssætning med en enkelt kilde

Mange begyndere tror, at godt interviewlys kræver flere lamper. I vores øvelser arbejder du med én kilde placeret skråt foran personen, cirka fyrre fem grader til siden og lidt over øjenhøjde. Den giver form i ansigtet og en naturlig skygge på den modsatte side.

Reflektoren sættes på skyggesiden og løfter mørket, så ansigtet ikke bliver for kontrastfyldt. Du flytter den tættere på eller længere væk og ser, hvordan skyggen blødgøres. Det er en øvelse, der kan gentages hjemme med en hvid plade eller et stykke pap.

Har rummet et vindue, bruger vi det som nøglelys og tager kunstlyset som supplement. Her lærer du at vælge side med omtanke, så dagslyset ikke ændrer sig undervejs og giver forskellige billeder i samme interview.

• Nøglelys skråt foran og lidt over øjenhøjde
• Reflektor på skyggesiden
• Lås hvidbalance, så farven ikke driver

To vinkler og hvorfor den anden er tilladt

Dækning betyder, at du har nok forskellige billeder til at klippe uden synlige spring. Med ét kamera optager vi hovedoptagelsen i halvnært billede og lader den interviewede svare direkte til intervieweren, ikke til linsen. Bagefter optager vi et nærbillede af de samme svar eller af hænderne, så klipperen har noget at skære til.

Har du to kameraer, sætter vi dem med mindst femten til tredive graders forskel, så vinklerne er tydeligt forskellige. Står de næsten ens, ligner klippet et hop i billedet, og fortælleren mister rytmen. Hold begge kameraer på samme side af aksen mellem interviewer og gæst.

Sørg for at begge kameraer har ens hvidbalance, billedhastighed og eksponering. Små forskelle ser ubetydelige ud i søgeren, men træder tydeligt frem, når to optagelser sidder lige efter hinanden.

• Hovedoptagelse i halvnært billede
• Nærbillede til at skære til
• Begge kameraer på samme side af aksen

Cutaways og de billeder, der bliver glemt

Efter selve samtalen optager vi indskudsbilleder. Det kan være hænder, der arbejder, en detalje i rummet, personen set bagfra eller intervieweren, der lytter. Billederne dækker over klip i svarene og giver klipperen mulighed for at fjerne en tøven uden at lave et synligt spring.

Vi optager hvert indskud i mindst ti sekunder, selv om det virker for langt, mens du står med kameraet. Kort materiale er svært at bruge, og det er billigere at optage for meget end at skulle vende tilbage til et rum, der er pakket sammen.

Rutinen er at skrive indskuddene ned på en lille liste, mens interviewet kører. Så ved du, hvad du mangler, når samtalen slutter, og du undgår at forlade stedet uden de billeder, der gør klippet jævnt.

En kort tjekliste før du trykker optag

Til sidst bruger vi en fast tjekliste, som du selv kan tilpasse. Den dækker batteri og kort, fokus på øjet, eksponering på ansigtet, hvidbalance, lydniveau og en prøveoptagelse, som du afspiller og ser igennem. Prøven tager to minutter og sparer ofte hele interviewet.

Listen er ikke en erstatning for at kigge, men den frigør hovedet. Når de tekniske ting er afsluttet, kan du lytte til svarene og følge med i, hvad der er vigtigt at få med i det næste billede.

I undervisningen øver vi listen, til den kan gennemføres uden at kigge på papiret. Først da føles opstillingen som en vane og ikke som en opgave, og interviewet får den ro, der gør svarene bedre.

• Batteri, kort og plads på mediet
• Fokus på øjet og eksponering på ansigtet
• Lydniveau og prøveoptagelse

God interviewdækning kommer af få, velkendte redskaber brugt i fast rækkefølge. Stativ, én blød lyskilde, en tydelig opstilling, to adskilte vinkler og en liste over indskud er nok til, at et interview kan klippes roligt. Øv metoden i forskellige rum, indtil rutinen sidder, og lad udstyret fylde så lidt som muligt, så du har opmærksomheden hos den person, der taler.